manzoni & socle du monde
Download Manzoni & Socle du Monde
PRESSEMEDDELELSE 17. april 2009 SOCLE DU MONDE HJEMVENDT FRA NEW YORK HEARTs kostbare Piero Manzoni samling er netop hjemvendt fra Gagosian Gallery New York - og igen står jordens sokkel i Herning efter et sejrrigt ophold i New York, hvor Piero Manzonis værker vakte stor begejstring. Piero Manzoni er en af de helt afgørende fornyere af kunsten i det 20. århundrede og det er i dag ikke muligt at arrangere en større udstilling med værker af Piero Manzoni uden HEARTs medvirken. Piero Manzoni, hvis tanker og kunst afgørende fornyede det 20. århundredes kunst, er et af de helt store navne på kunstscenen og lige nu kan man stemme på blandt andre Manzoni på TimesOnline's The Times Modern Art 200 hvor allerede en million kunstelskere har afgivet deres stemme. TimesOnline giver Manzoni følgende ord med på vejen: "Paul Nash used surrealism to explore the horror of both world wars, while Piero Manzoni pioneered conceptual art by canning his excrement as a comment on mass market-consumerism - and possibly the art market as well. Does the fatuousness of Manzoni make him less of an artist than Nash? Both are on the list, so you decide." Afstemningen lukker 20. maj. Link: http://entertainment.timesonline.co.uk/tol/arts_and_entertainment/visual_arts/article6073386.ece HEARTs Manzoni samling (i alt 41 værker) blev skabt under Piero Manzonis besøg på Angli skjortefabrikken i Herning. Piero Manzoni besøgte Herning første gang sommeren 1960. Han kom direkte fra en udstilling i København for at arbejde med Aage Damgaard, den tidligere direktør for Angli. Duoens projekter resulterede blandt andet i Manzonis største og mest kendte værk Socle du Monde, som han lavede under sit andet besøg i Herning i 1961. På den gamle skjortefabrik opstod modellen for samarbejde mellem industri og kunstnere, nu formaliseret i Socle du Monde Biennalen som afholdes næste gang i 2010 i et nyåbnet HEART. Piero Manzoni's værker har inspireret arkitekt Steven Holl. Holls kærlighed til den italienske konceptkunst og det forhold at HEART skulle huse Manzoni samlingen, har haft afgørende betydning for bygningens design. HEART vil i de kommende generationer bære og udvikle arven efter Aage Damgaard, Piero Manzoni og Paul Gadegaard. HEART vil ikke mindst puste til myten om at jordkloden bæres af en lille sokkel, som er placeret i Herning. HEARTs samling af Piero Manzoni er en afgørende del af den danske kulturarv. Direktør Holger Reenberg hr@herningkunstmuseum.dk Kommunikationschef
|
Tips
Åbningstider
Entrépris
|
||||||||||||||||