09.04.22 Kunstens & Kulturens 1. maj

kunstens & kulturens 1. maj

Download Kunstens & Kulturens 1. maj

 

PRESSEMEDDELELSE

22. april 2009

 

KUNSTENS OG KULTURENS 1. MAJ ARRANGEMENT

 

Kunstner Bjørn Nørgaard og Socialdemokratiets Kulturordfører Mogens Jensen

sætter fokus på kunst og kultur den 1. maj kl. 10.00-11.30.

 

Bjørn Nørgaard og Mogens Jensen vil hver komme med deres bud på hvordan kunsten og kulturen har det anno 2009. De to debattører stiller skarpe spørgsmål til hinanden og herefter er der debat med publikum. Team Teatrets kunstneriske leder Mikael Helmuth styrer ordet og samler op på diskussionen.

 

Arrangementet finder sted i Angli bygningen, hvor der vil være mulighed for at købe øl og vand. 

I dagens anledning er der gratis adgang til museets sidste udstilling i Angli bygningen inden indflytningen i HEART. På udstillingen vises blandt andet Bjørn Nørgaards "Marats død", 1976/82.

 

Besøg på byggepladsen

Ca. kl. 11.00 rundes arrangementet af med et besøg på byggepladsen HEART, hvor projektleder Lars Lyngholm fra hovedentreprenør c.c. contractor tager os med ind i et Danmarks mest spændende byggerier.

 

HEART ÅBNER 09.09.2009

Piero Manzoni's værker har inspireret arkitekt Steven Holl.

Holls kærlighed til den italienske konceptkunst og det forhold at HEART skulle huse Manzoni samlingen, har haft afgørende betydning for bygningens design.

 

HEART vil i de kommende generationer bære og udvikle arven efter Aage Damgaard, Piero Manzoni og Paul Gadegaard. HEART vil ikke mindst puste til myten om at jordkloden bæres af en lille sokkel, som er placeret i Herning. HEARTs samling af Piero Manzoni er en afgørende del af den danske kulturarv.

 

Med udgangspunkt i Steven Holls arkitektoniske ramme vil HEART over de kommende år arbejde hen mod en stærk international profil på scenen for samtidskunst.

Socle du Monde biennalen og HEARTs øvrige program sigter mod at sætte en national og international dagsorden indenfor museumsdrift og udstillingsvirksomhed.


For yderligere information

HEART +45 9712 1033

Direktør Holger Reenberg hr@herningkunstmuseum.dk

Kommunikationschef Lene Elsner elsner@herningkunstmuseum.dk

 

Folketinget (S) +45 3337 5500

MF for Socialdemokraterne

Kulturordfører, Grønlandsordfører Mogens Jensen +45 3337 4061

 

Tips

Lyt til Den Kongelige Opera på HEART.

Læs mere

 

Åbningstider

Tirsdag - søndag: 10.00 - 17.00

Torsdag: 10.00 - 22.00

Mandag: Lukket 

 

Entrépris

Voksne: DKK 75
Grupper: DKK 50
Pensionister: DKK 50
Studerende: DKK 50

Børn under 18:

Gratis