09.08.21 Kørners soldater til HEART

kørners faldne soldater

Download Kørners faldne soldater til HEART

 

Kørners faldne soldater til HEART

GAVER. Hernings nye kunstmuseum HEART har fået tre John Kørner billeder fra Afganistan-krigen

Brian, Christian og Benjamin. Det er navnene på tre af billedkunstner John Kørners berygtede og berømmede malerier fra Afghanistan, som snart kan opleves på det nye kunstmuseum i Herning, HEART – Herning Museum of Contemporary Art. Benjamin har John Kørner foræret museet. Mens museet takket være en donation fra Ny Carlsberg Fondet selv har erhvervet sig de to andre billeder fra Afghanistan-serien.

Faldne soldater
John Kørner har forpligtet sig til at male et maleri per faldne danske soldat i Afghanistan og er desværre bagud på grund af de seneste dødsfald blandt soldaterne. Indtil videre er der 21 malerier i serien. Hvert maleri bærer navnet på en falden soldat, men malerierne afspejler ellers ikke den enkeltes historie. Filosofien bag malerierne er  ikke udelukkende at ære den enkle soldat, men at sætte fokus på, at Danmark er i krig, forklarer John Kørner, der er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1998.
Meningen med billederne er, at vi i langt højere grad bør rette opmærksomheden mod, at vi i Danmark taber danske soldater i kamp. Noget vi ikke har gjort i mange år. ”Vi glemmer i dagligdagen, at Danmark er en krigsinvaderende nation og det er Kørners billeder med til at minde os om”, siger museets direktør Holger Reenberg.

Verdensarkitektur
HEART Herning Museum of Contemporary Art åbner for publikum 09.09.09 med et nyt hus til kunsten tegnet af den verdensberømte arkitekt Steven Holl. Den banebrydende museumsbygning er inspireret af Hernings historie som tekstilby. HEART
er støbt i hvidt beton med en krøllet overflade som stof. Taget er sammensat af fem skaller som minder om skjorteærmer skåret igennem på langs. Et telt i beton, kalder museumsinspektør Holger Reenberg museet, der er bygget lige overfor det tidligere kunstmuseum i Herning. Omgivet af de storslåede geometriske haver, arkitektur af Utzon og Ingvar Cronhammers skulptur Elia. HEART, museets nye navn, er en sammentrækning af Herning og art. 

Separat udstilling
John Kørner besøgte for første gang det færdige nye museum og var begejstret. ”Det ser imponerende flot ud”, synes han, mens han gav gode råd til hvor malerierne skal hænges op.
Inden for de næste år vil HEART lave en separatudstilling med Kørner. Indtil videre åbner HEART for offentligheden den 09.09.09, hvor Kørners malerier kan ses sammen med åbningsudstillingen af den italienske kunstner Jannis Kounellis.

 

Tips

Lyt til Den Kongelige Opera på HEART.

Læs mere

 

Åbningstider

Tirsdag - søndag: 10.00 - 17.00

Torsdag: 10.00 - 22.00

Mandag: Lukket 

 

Entrépris

Voksne: DKK 75
Grupper: DKK 50
Pensionister: DKK 50
Studerende: DKK 50

Børn under 18:

Gratis