Anita Dube

Født 1958 i Lucknow, Indien
Bor og arbejder i New Delhi, Indien

Anita Dube er oprindeligt uddannet som kunsthistoriker og kritiker. Hendes kunstneriske arbejde samler erfaringer om dødelighed, lyst, smerte og glæde. Hun er bredt repræsenteret på udstillinger i Indien og i udlandet, og hun har deltaget i workshops samt kurateret adskillige udstillinger.

I løbet af årene har Dube udviklet et æstetisk sprog, som arbejder med skulpturelle fragmenter i materialer som skum, plast, tråde, perler, proteser samt glasøjne der bruges på religiøse skulpturer i Østen. Gennem disse forskellige fundne genstande udforsker hun en modsætningsfuld vifte af temaer, der behandler både selvbiografiske og samfundsmæssige tab.

Dube’s tidlige kunstneriske eksperimenter er resultatet af hendes affinitet med en gruppe af radikale malere og billedhuggere fra Baroda i 1980'erne. Denne forening af kunstnere dukkede op i kølvandet på anti-muslimske optøjer og gav en skarp analyse og kritik af den daværende sociale og politiske situation i Indien. På daværende tidspunkt var Dube's arbejde dedikeret til en udforskning af det menneskelige legeme, dets taktile egenskaber og dets modstandskraft.

I værket ”Ah (a Sigh)” fra 2008 viser Dube et forstørret sort/hvid avisfotografi med demonstrerende indere i alle aldre. Ovenpå fotografiet er der placeret en række fløjlsbeklædte trærødder. Disse refererer til Indiens rødder i hinduismen. ’Livets træ’ er et vigtigt symbol i næsten alle kulturer og religioner, og med sine grene når træet ind i himlen mens dets rødder er gemt dybt i jorden. Derved skaber træet en sammenhæng mellem himlen, jorden og underverden. I hinduismen er træet dog vendt omvendt: Rødderne er i himlen, mens grenene er i jorden.

I Dube’s værk forstærker trærødderne de gesti som inderne foretager ud mod beskueren. Værket visualiserer folkets protest mod afgørelser truffet af magtfulde politiske overhoveder, der hensynsløst synes at følge egne interesser. Håndsrækningerne kan forstås som en opfordring til interesse og engagement kontra trærødderne der kan ses som udtryk for som det menneskelige tab. Uden et dynamisk demokrati vil Indien uundgåeligt visne, som et træ revet op ved roden. Værket bidrager med et indblik i de komplekse socialpolitiske kampe i det indiske samfund og afstanden fra disse kampe til den globale kamp for lighed og retfærdighed. Både poetisk og metaforisk er undertrykkelse og forsoning således på spil i "Ah (a Sigh)".

Stine Kleis Hansen

Anita Dube

Ah (a Sigh), 2008