Butik

Butik

Kvalitet på alle hylder

 

Tag et nyt internationalt museum, placer det i et i forvejen unikt kulturelt og arkitektonisk miljø og bland det hele til udsøgt fornøjelse for alle gæster. Sådan lyder opskriften på en unik synergieffekt, som kommer til at gøre HEART til meget mere end store kunstoplevelser. Således er udvalget af unikadesign i HEARTs museumsshop blevet til i tæt samarbejde med design- og businessskolen TEKO på den anden side af gaden.

 

Samarbejdet med genboen TEKO præsenterer designoplevelser ud over det sædvanlige. HEART har arbejdet bevidst med nytænkning i forhold til museets shop, der ligger i forbindelse med foyeren. Sammen med TEKO har HEART udviklet et koncept for unika-design til museumsshoppen, der dermed adskiller sig fra traditionelle museumsbutikker.

 

Unika-design med relation til HEART
- Visionen er at udvide det traditionelle museumsbutiks-koncept, så HEART udover kunstbøger tilbyder de besøgende design, der relaterer til museet, dets faste samling og de løbende udstillinger, fortæller Lise Amby, TEKO.

 

I forbindelse med åbningen af HEART har hun fungeret som projektleder for to TEKO-elever, Jacob Thrane og Safine Lykke. Med udgangspunkt og inspiration i museets faste samling og kunstneren Jannis Kounellis åbningsudstilling har de skabt en serie enestående unika-produkter til shoppen. Blandt andet store bags fremstillet i banner-materiale fra tidligere udstillinger på museet og smarte tasker i genbrugs-sejl i stærke farver doneret af den lokale ski- og surfbutik Nautic. I deres jagt på anvendelige genbrugsmaterialer havnede de to TEKO-elever også hos en sejlmager i Frederikshavn.

- Her fik vi lov at købe det gamle solsejl og rygesalonen fra Kongeskibet Dannebrog. Sejlene er blevet til fantastiske unika-jakker og -nederdele, fortæller Lise Amby.

Desuden kan man i shoppen købe unika-tøjdyr, der er fantasidyr tegnet af elever i 1. og 2. klasse på den lokale Børneskolen Bifrost i Herning. Til shoppen har TEKO-eleverne også udviklet smarte T-shirts.

- Jacob og Safine har selv stået for alt lige fra idéudvikling over planlægning og projektstyring til fremstilling af designprodukterne. Blandt andet har de fået sponsorstøtte fra tilbehørsfirmaet A-Tex, der har doneret smukke etiketter og hang-tags i stof og kork, fortæller Lise Amby.

 

Velsmagende nydelser
Udover unikadesign og bøger kan besøgende på HEART også købe blandt andet de smukke kunstnerkopper fra Illy Café. Desuden betyder et samarbejde med Løgismose, at shoppen også tilbyder udsøgte specialiteter, gode vine og en skiftende specialitet, der hver måned relaterer sig til aktuelle begivenheder på HEART.

- Efter en lang dag på museet, sørger vi for enkle og velsmagende produkter, der kan gøre familiens aftensmad lidt nemmere. I den første periode er temaet italiensk. Derfor tilbyder vi en super lækker pastasauce og kvalitetspasta. Lige til at varme og koge, siger direktør Christian Grønlykke, Løgismose Vin A/S.
 

Tips

Spis i vores restaurant

Åbningstider

Tirsdag - søndag: 10.00 - 17.00

Torsdag: 10.00 - 22.00

Mandag: Lukket    

Påsken alle dage: 10:00 - 17:00

(dog lukket mandag den 5. april)

 

 

Entré og priser

 

Voksne: DKK 65
Grupper: DKK 50
Pensionister: DKK 50
Studerende: DKK 50

Børn under 18:

Gratis