Kunstretninger

Samlingen tager udgangspunkt i dansk og international konceptuel og eksperimerende kunst fra 1960'erne og frem til i dag. Udstillingen giver indblik i periodens centrale udviklinger i form af tre tematiske punktnedslag: "Materialitet og immaterialitet", "Udvidelsen af kunstbegrebet", og "Nyt konceptuelt og figurativt maleri".

"Materialitet og immaterialitet"

Omkring 1960 blomstrer en ny interesse for kunstens materialer frem. I en reakion mod den abstrakte ekspressionisme og dyrkelsen af spontaniteten afsøger kunstnerne nu et nyt mulighedsfelt af materialer.

I Danmark eksperimenterer en maler som Paul Gadegaard i kølvandet på den konkrete abstraktions nonfigurative eksperimenter med de nye materialers muligheder. Inspireret af hans møde med Piero Manzoni i Herning, opnår han en på ny stoflig fornemmelse for maleriet.

I Italien søger en række avantgardekunstnere som Lucio Fontana, Enrico Castellani og Piero Manzoni på langt mere radikal vis efter et nulpunkt, hvorfra alt kan udspringe på ny. De eksperimenterer med nye materialer som bl.a. uld, vat, søm og strå. Resultatet er en hidtil uset sensibilitet samt en rumlig uendelighed af en meditativ og afsøgende karakter. Målet er en transcenderende modernisme, hvor det sublime og absolutte søges gennem kunsten.

"Udvidelsen af kunstbegrebet"

1960'ernes generelle brud med de gængse kunstkonventioner får afgørende betydning for videreudviklingen af kunsten frem til i dag. En ny kunstneridentitet vinder indpas, og forestillingen om, hvad kunst kan være, undergår en total transformation.

En optagethed af kunstens omgivelser breder sig ikke blot i forhold til kunstinstitutionen og beskueren, men slet og ret som en samfundsmæssig og ofte politisk optagethed af det omgivende samfund. Kunstnere begynder at anvende nye materialer og medier, kroppen, landskabet og ting fra hverdagen, til at skabe kunst med. Kunstens transformerende muligheder undersøges, og nye genrer som landart, bodyart, aktionskunst, happenings, videokunst og installationskunst opstår. 

Eksperimenterne har forbillede i en kritisk modernisme, der som foreslået af Marcel Duchamp og andre, har som formål, at afmystificere kunsten og kunstnerrollen. Piero Manzoni laver "Lort på dåse" i 1961, og Joseph Beuys erklærer i 1979 Everyone is an artist. Kunstbegrebet udvides og en ny kunstneridentitet ser dagens lys.   

"Nyt konceptuelt og figurativt maleri"

På trods af, at maleriet fra 1960 og frem har oplevet op til flere dødsdomme, lever det i bedste velgående. Her i det nye årtusind leges der med de kunstneriske stilarter som aldrig før. Det abstrakte mikses med det figurative, og det konceptuelle med det fortællende maleri. Fælles for de repræsenterede malerier er, at fortællingen eller motivet hele tiden underlægges det malriske eksperiment. Det er et konceptuelt baseret maleri, der handler om det at male og at lege med konventionerne i maleriets rum.

Troels Wörsels konceptuelle malerier kan ses som filosofiske samtaler med kunsthistorien. Det er maleri, der handler om maleri, og det at lave gode billeder. John Kørners figurativt fortællende malerier, navngivet efter de faldne danske soldater i Afganistan, sætter fokus på en vedkommende virkelighed, men i et poetisk formsprog. Thaddeus Strodes vilde mix af billeder fra vores visuelle kultur er projektioner af anderledes imaginære rum, der aktiverer beskueren ved at sætte vores erindinger, fantastier og personlige forestillingsverdener i spil. Malerierne bærer alle maleriets kunsthistorie videre med en stolthed og en udtalt selvbevidsthed i et favntag med en verden i forandring.

Foto: Steen Gyldendal

Tips

Lyt til Den Kongelige Opera på HEART.

Læs mere

Åbningstider

Tirsdag - søndag: 10.00 - 17.00

Torsdag: 10.00 - 22.00

Mandag: Lukket 

Entrépris