Lærervejledning til Indian Highway

Lærervejledning til Indian Highway

Ravi Agarwal
Ravi Agarwal’s fotografi kombinerer social dokumentar, miljøaktivisme og senest udforskning af selvet. Fotoserien kaldet Immersion. Emergencde- 24 Images, fra 2007 beskæftiger sig med New Dehli’s Yamuna flod for så vidt angår ”personlig økologi”, idet de viser kunstneren indhyllet i et ligklæde ved flodbredden. "Det viser mit forhold til den snavsede, forurenede, men hellige flod som samtidig udgør livlinen for byens 15 millioner mennesker."


Sheela Gowda
I Sheela Gowda’s malerier, tegninger skulpturer og installationer indgår materialer fra hverdagen i Indien, lige fra komøg og ceremoniel farve til tjæretønder af metal, der anvendes af landets vejarbejdere. Gowda’s arbejde slører bevidst linjerne mellem billedkunst og håndværk, og åbner op for et metaforisk rum, som refererer til både det traditionelle og nutidige indiske samfund.


Sakshi Gupta
Sakshi Gupta (f.1979) er skulptør og optaget af sit mediums kvalitetsmæssige sammensætninger. Gupta anvender en række forskellige materialer inklusive kasserede låse, tandhjul, møtrikker og bolte, metal splinter og søm. Hendes værker evner at forbinde antydningerne af skrøbelighed, rigiditet og forbigående lethed ved at manipulere og fremprovokere den iboende materialitet i hendes valgte medium.


Bose Krishmanachari

Bose Krishmanacharis (f. 1963) værker spænder lige fra farverige abstraktioner og realistisk figurative malerier til installationer, som udforsker begreber som kulturhistorie, minder og kanonisering. Hans ca. 12 meter høje installation Ghost/Transmemoir, 2006, arbejder med temaer relateret til det flygtige i Mumbai. Værket består af 108 metalmadkasser, kaldet tiffins,  monteret på et stillads og indeholder LCD skærme, som viser interviews med en række af Mumbais indbyggere – fra gadesælgere til byens spidser.

 

Jitish Kallat
Jitish Kallat (f. 1974) arbejder med en vifte af medier inklusive malerier, skulpturer, fotografi og installation. Hans kunst afspejler et dybt engagement i hans fødeby Mumbai, og hans visuelle sprog stammer fra det nærtliggende bymiljø. Kardinalpunktet i hans kunst er tidligere blevet beskrevet som ”det snavsede, gamle, genbrugte og sammenflikkede produkt af det indiske byliv”. På et bredere plan inkluderer hans interesse også Indiens forsøg på at forhandle sig ind i en globaliseret økonomi, og det gør han ved at beskæftige sig med emner som bolig- og transportkrise, byplanlægning, kastesystemet og spændinger mellem forskellige grupperinger samt regeringens ansvarlighed.

 
Dayanita Singh
Dayanita Singh (f. 1961) er bedst kendt for sine fotografiske portrætter af Indiens middel- og overklasse familier i byerne. Billederne viser arbejdende, festende eller hvilende mennesker i Indien uden forskønnelse. I sit seneste værk som f.eks. Blue Scenery Series, 2006-8 har hun koncentreret sig om at afbilde steder. Drivkraften bag hendes nyeste arbejde er udbredelsen af hendes fotografier som masseproducerede eller engangsprodukter i form af tapet, bøger, kalendere og postkort.


Nikhil Chopra
Nikhil Chopra er en performancekunstner, som levendegør sine figurer, sagt kunstnerens egne ord på ”grænsen mellem teater, performance, levende kunst, maleri, fotografi og skulptur”. Han skabte i 2002 sin første figur, Sir Raja, som er en stereotyp på en indisk prins under landets kolonitid. Dette overdådigt klædte alterego er både blevet vist som en performance – inklusiv Sir Raja II, 2003, i et nedlagt lager i Ohio – og i en fotoserie.


Subodh Gupta
Subodh Gupta løfter status for hittegods fra hverdagsting til kunst, idet han anvender ting fra det landlige Indien såsom komøg, mælkespande, køkkenredskaber, scootere, skydevåben og gulalpulver som materiale for at undersøge det indiske samfund. Som kunstner arbejder han inden for et bredt spektrum: skulptur, kunstmaleri, installation, fotografi, video og performance.

 

N.S. Harsha
N.S. Harsha skaber politiske kommentarer inden for rammerne af indisk miniature malerkunst. Hans kringlede og detaljerede værker afbilder ofte en vrimmel af figurer, alle lige muntre, sommetider af noget mærkværdigt eller komisk sært, og kombinerer detaljer fra indisk hverdagsliv med billeder fra verdens begivenheder. Harshas arbejder inkluderer både malerier i stort format og samfundsprojekter.

 

Shilpa Gupta
Shilpa Gupta er en tværfaglig kunstner bedst kendt for at arbejde med digitale medier, inklusive online kunstprojekter og video projektioner. Ved hjælp af interaktiv teknologi inviterer Gupta ofte sit publikum til at deltage i sit arbejde ved at undersøge temaer som forbrugerkultur, begær, militarisme og krænkelse af menneskerettigheder.


Amar Kanwar
Amar Kanwars poetiske film udforsker de politiske, sociale, økonomiske og økologiske forhold for det indiske subkontinent. Hele vejen igennem er der indflettet undersøgelser af familierelationer, sekterisk vold, køn og seksualitet, filosofiske og religiøse spørgsmål samt globaliseringsprocesser. Via oplevelser med seksuel vold reflekterer hans seneste multi-kanal videoinstallation The Lightning Testimonies, 2007 over en historie fyldt af konflikter på det indiske subkontinent.

 

Nalini Malani
Nalini Malanis arbejde omfatter maleri, tegning, installation, skyggespil og videokunst. Kunstneren bruger en række af kilder fra forskellige historier og kulturer, inklusiv hendes personlige erfaringer, historier om samfundets marginaliserede og episoder fra litteratur og myter, fra Lewis Carroll’s Alice in Wonderland til hindu-heltedigtet Bhagavata Purana.


Tejal Shah
Tejal Shah, født i 1979 og den yngste af udstillingens kunstnere, arbejder med video, fotografi og performance. Hendes værker beskæftiger sig med emner som køn, seksualitet, klasse og politik, som f.eks. videoen I Love My India, 2003 som fokuserer på folkedrabet på det muslimske mindretal i Gujarat, og What Are You?, 2006, om hijra’en - det (transseksuelle) samfund.


Bharti Kher
Gennem arbejdet med skulptur, fotografi og maleri udforsker Bharti Kher emner som personlig identitet, sociale roller og indiske traditioner, men arbejder også, i et bredere perspektiv, emner fra det 21. århundrede vedrørende gentik, evolution, teknologi og økologi. Kher bruger bindi´en som et centralt motiv i sit arbejde med at forbinde uforenelige begreber. Bindi´en overskrider dets masseproducerede minimalisme og bliver en magtfuldt stilistisk og symbolsk effekt, som skaber visuel styrke og tillader en mangfoldighed af betydninger.

 

Diskussioner
• Hvilke af udstillingens kunstnere bruger bevægelse til at formidle deres idéer eller fortælle en historie?
• Kan du finde eksempler på værker, som tilsyneladende dvæler ved mindet om svundne tider?
• Forbinder nogle af kunstnerne England med Indien, eller har de referencer til Det Britiske Emperium?
• Kan du finde forbindelser mellem forskellige af udstillingens værker?
• Skal kunst være smuk? Kan du finde et eksempel på noget, du finder smukt i udstillingen?
• Nogle kunstnere vælger bevidst at udstille deres værker andre steder end i museer og gallerier. Hvor kan man ellers finde kunst?

• Kan du finde referencer til medier, den kommercielle verden, design, fabrikation og arkitektur i udstillingen?
• Hvilke hverdagsting og billeder, som er symbolske for Indien, kan man finde i udstillingens?
• Hvordan refererer udstillingens kunstnere til informationsteknologi og den digitale tidsalder?
• Hvilke af udstillingens værker opfatter du som spirituelle?
• Hvad er de udstillende kunstneres nøgleemner og ideer?

• Hvilke værker har en følelsesmæssig virkning og hvorfor?


Aktiviteter
• Nogle af udstillingens kunstnere tager hverdagsting og forvandler dem til kunstværker. Brug fundne ting og forvandl dem til dit eget kunstværk, som beskriver dine egne rejser og steder. Begrund dine valg af ting og forvandlingsprocessen. Hvor ville du udstille dit kunstværk og hvorfor?


Nøgleord:
Lokal – internation – global – sprog – hjem – identitet- hverdag – kommunikation – kultur – arv- informationsupermotorvej – kort – forlængelse – økonomi – religion – tro – entreprise – opfindelse – medborgerskab – digitale medier – uafhængighed – civilisation – imperium.

 

Tværfaglige links:
Kunst og design – geografi – mediestudier – informations- og kommunikationsteknologi – historie medborgerskab – design – teknologi – religiøse studier – moderne fremmedsprog.