Ravi Agarwal

Født 1958 i New Delhi, Indien
Bor og arbejder i New Delhi, Indien

Ravi Agarwal kombinerer social dokumentarisme og miljøaktivisme i sine fotografier og film. Som grundlægger af NGO’en Toxics Link, der er en af Indiens førende non-profit miljøorganisationer, føjer kunstnerens modstand mod miljøskadende adfærd en fornemmelse af noget påtrængende insisterende til hans film og fotografier, samtidig med at hans kunst i sig selv bliver til et talerør for hans aktivisme.

Ravi Agarwal dukkede først op på kunstscenen i 1990´erne, samtidig med at den indiske økonomi begyndte sit boom. Han besidder en stærk bevidsthed om globaliseringen og den hastige byudvikling, men beskæftiger sig samtidig også med sin kulturelle tradition. Argawal bruger ofte flere år på at gennemfotografere et projekt; han vender tilbage til et givent område gang efter gang eller slår følge med en gruppe omrejsende arbejdere. Hans billeder af floden, gaden og folk, der arbejder, fungerer som en vidende og bidende samfundspolitisk kommentar om den såkaldt ”uformelle” sektor i Indiens økonomi.

Have you seen the flowers on the river, 2007, en serie bestående af 6 fotografier og en video, der blev udarbejdet under et residency med fokus på miljørelateret kunst, er en personligt og socialt orienteret registrering af, hvordan New Delhis landskab er i hastig forandring, med særlig fokus på Yamuna Pushta-floden. Argawals billeder registrerer flodens støtte forfald – et forfald, der også omfatter de samfund, der har haft den som levevej – idet de følger de tagetesblomster, som er sået ved flodbredden gennem et udvekslingssystem, der fungerer som grundlag for livets opretholdelse i de små lokalsamfund. Efterhånden som jorden bliver mere og mere værdifuld som fast ejendom, trues både tagetesmarkerne og de mennesker, hvis liv er uløseligt knyttet til floden.

Set i det samtidige bymiljø begræder Agarwals billeder tabet af ressourcer; alt vurderes ud fra en betragtning om nytteværdi, ud fra hvad de kan tilbyde såvel politisk som økonomisk. På et andet plan er floden tæt forbundet med den cykliske tanke om liv, død og genfødsel, her gennem fortællingen om tagetesblomsten, der vender tilbage til det vand, der bar den.

Videoværket Machine, 2007, indfanger også de modsætninger, som nutidens bykultur rummer. Agarwal gør sig overvejelser om, hvordan de fattige ”smides ud af deres hjem i byen og derefter fragtes tilbage igen som husarbejdere. Som i en ubønhørlig maskine, der bare bliver ved og ved.” I modsætning til de farverige billeder af tagetesmarkerne skaber videofilmen af maskinen, der bevæger sig i en endeløs sløjfe af klikkende og rumlende lyse, en fornemmelse af fremmedgjorthed. Fraværet af menneskeskikkelser pletter disse billeder med en følelse af tab og fortrydelse; en fornemmelse, der følger i kølvandet på en uhæmmet byudvikling.  

I Agarwals fotografiske serie Urbanscapes, 2008, afbildes de bygninger og rum, der er blevet udpeget til nedrivning, på en måde, der står i stærk kontrast til mediernes polerede billeder af Indiens byudvikling. Agarwal omskaber de ødelagte bygninger til steder, hvor man kan finde håb eller en alternativ fremtid; han skaber denne virkning ved at indføje små glimt af fredfyldte landskaber i de mørkegrå interiører, f.eks. bougainvilleaens varme, dybe røde eller tagetesmarkernes kraftige orange kulører.

I den senere tid har Agarwals værker fokuseret på granskninger af selvet. Shroud, 2007, er en række på 24 selvportrætter, hvori Agarwal er fotograferet gentagne gange på forskellige tidspunkter af døgnet; han ses ved en flodbred, hvor han er indhyllet i gennemsigtig plastic. Billederne afsøger hans forhold til floden, ikke blot som et sted omgærdet af mysticisme eller en skueplads for udvekslinger, men også som en livslinie til en by med 15 millioner mennesker. De giver udtryk for hans ønske om at opnå en følelse af samhørighed og enhed med både miljøet og selvet og derved skabe en ”personlig økologi”, her forstået som læren om forholdet mellem levende væsener og deres miljø.

Leila Hasham
 

Ravi Agarwal

The Shroud, 2007