Samlingen
OBS. Samlingen vises kun i forbindelse med særlige udstillinger, og er derfor kun tilgængelig i udvalgte perioder.
HEART Herning Museum of Contemporary Art åbnede i september 2009 i en helt ny museumsbygning tegnet af den amerikanske arkitekt Steven Holl. Tidligere hed museet Herning Kunstmuseum og havde til huse i en nedlagt skjortefabrik ejet af Aage Damgaard. Herning Kunstmuseum blev stiftet i 1977, da Aage Damgaard sammen med Herning Kommune donerede værker fra deres samlinger til museet.
Centralt står samlingen af Piero Manzonis værker, hvoraf størstedelen er skabt i Herning under kunstnerens to ophold i 1960 og 1961. Den italienske samling rummer ydermere værker af bl.a. Enrico Castellani, Lucio Fontana, Augusto Bonalumi, Paolo Scheggi, Mario Merz og Jannis Kounellis.
Et andet vigtigt spor i samlingen er den konkrete og konstruktive kunst. HEARTs samling af Paul Gadegaard er landets største. Gadegaard arbejdede i 10 år på Aage Damgaards fabrikker i Herning. I den konstruktive tradition er der udover Gadegaard tale om værker af: Richard Mortensen, Ole Schwalbe, Poul L. Andersen, Ib Geertsen, Albert Mertz, Robert Jacobsen, Knud Hvidberg, Jørn Larsen, samt Jean Dewasne og Victor Vasarely.
Søgning efter værker i museets samling kan ske via Kunstindeks Danmark (åbner i nyt vindue).
|
Tips
Åbningstider
Entrépris
|
||||||||||||||||