|
Født 1961 i New Delhi, Indien
Bor og arbejder i New Delhi, Indien
Dayanita Singh er fotograf og kendt for portrætter og interiører, der viser scener fra hjemmelivet i Indien, især blandt byens middel- og overklassefamilier således som de blev dokumentarisk fremstillet i Steidl-udgivelsen Privacy, 2003. Singh blotlægger de indbyrdes forhold mellem familiemedlemmer og samfund. Hendes vedholdende interesse i skarpt bevægende fortællinger formidles videre til hendes publikum gennem fotografiet. Hun bruger alternative metoder til at opnå en ny form for tilgængelighed for hendes værker; en tilgængelighed, der fortrænger gallerisystemet. Hun har for eksempel udarbejdet plakater og kalendere, der uddeles til beskuerne i forventning om, at de vil tage værket med sig hjem og installere det i deres eget hjemlige rum. Dette tjener som en respons på og kommentar til nutidens fremherskende tingsliggørelse og vareliggørelse af kunst og kultur, og giver hende også mulighed for at forårsage holdningsskred blandt sit brede publikum.
Hendes første fotografiske serie var en dokumentarisk fortælling om tablavirtuosen Zakir Hussain. Arbejdet udviklede sig for Singh til et symbiotisk forhold med såvel genstanden for hendes arbejde som med fotografiet som medium. Hun fik fornemmelse for og indsigt i Hussains liv, alt imens hun indfangede ham via fotografiet, og for ham opstod der en ny indsigt i egen fremtræden på fotografier; en indsigt, som i løbet af det lange udvekslingsforløb afslørede dybder i hans natur, der ikke før havde stået frem. Forholdet blev startskuddet til en opdagelsesrejse i selvet for både Singh og hendes modeller; rejser, der har givet anledning til mange intime og elegante billeder.
Singhs tidligste fotoserier er sort/hvide. Med deres fravær af farver udtrykker de afrejse, erindring og tab, hvilket vises med stor ømhed i Go Away Closer, 2007. I forbindelse med sin folde-ud bog Chairs, 2001, gav Singh 10 bøger hver til udvalgte venner, som hun betragtede som særligt vigtige kontaktpunkter, og bad dem om at formidle dem videre blandt deres venner. Resultatet var en form for lydmæssig videreførelse af hendes visuelle produktion. Det harmonikafoldede format giver plads til, at budskabet kan foldes ud; det gør hendes bøger til værker, der hele tiden er under udarbejdelse og giver mulighed for at opleve værket i en teleologisk rækkefølge. Singh har omskabt syv af sine rejser til en serie harmonikafoldede bøger med titlen Sent a Letter, 2008; bøgerne minder om transportable museer. Hver af bøgerne er adresseret til en medrejsende. Sent a Letter er indeholdt i en kassette fremstillet i håndlavet stof; på kassetten står ordene: “SENDTE ET BREV til min ven på vejen tabte han det. Nogen kom forbi og samlede det op og kom det i hans lomme”. Budskabet udtrykker den cirkelbevægelse og det element af tilfældighed, der er involveret i formidlingen af Singhs tanker, og lægger sig samtidig i forlængelse af hendes arbejde med det intime, da bøgerne er gjort til små og højt skattede genstande.
Ladies of Saligao, 2005, er en serie, hvori kunstneren har fotograferet kvinder fra den landsby i Goa, hvor hun selv bor. De fremkaldte billeder blev ophængt i det lokale forsamlingshus, og kvinderne blev opfordret til at tage deres eget billede med sig hjem fra udstillingen og hænge det op i deres eget hjem.En anden vigtig serie er den dokumentariske billedserie, der beskriver 13 år af Singhs nærmeste veninde Mona Ahmeds liv. Singh kortlægger Monas allermest intime liv, heriblandt emner såsom hendes adoptivdatter, hendes forvisning fra eunukkernes samfund på grund af alkoholisme samt hendes ulovlige aktiviteter på en gravplads. Singh har arbejdet dokumentarisk med flere forskellige mennesker og beskrevet komplekse og vanskelige liv. Disse billeder af mennesker, der arbejder, glædes eller hviler viser livet i sin rene form, uden nogen form for ornamentering eller omskrivning.
Singh indfanger noget gribende i sine værker; ikke blot når det handler om mennesker, men også om bygninger. Hendes senere fotografier, såsom den såkaldte Blue Book Series, har indført farve i hendes arbejde. Selv om Singh har foretrukket fotografier, der udgives i småt format, har hun på det seneste eksperimenteret med andre formater.
Savita Apte
|
|

Dayanita Singh
Dream Villa 11 - 2007, 2008
|