Kunst & Koncert

8. marts 2017 Gade-fejring v/ Ensemble Midtvest

Den 22. februar 2017 er det 200-året for komponisten Niels W. Gades fødsel. Det fejrer vi med en række koncerter, hvor vi præsenterer Gades musik og sætter den hhv. i et nationalt perspektiv med værker af Nielsen og Nørgård og et internationalt samtidsperspektiv med værker af Schumann.

Ved denne koncert har du mulighed for at kombinere kunst og musik. Efter en rundvisning i museets aktuelle udstilling går vi i caféen, hvor der bydes på et glas vin og et let måltid mad. Herefter går vi kl. 19:00 til ensemblets koncertoptakt og koncert. Prisen er inkl. rundvisning, mad og koncert.

NIELS W. GADE
Gade fik sit gennembrud som komponist som 24-årig med ouverturen Efterklange af Ossian og er i dag kendt for Elverskud, sange som bl.a. På Sjølunds fagre sletter – og ikke mindst brudevalsen. Han boede i mange år i Leipzig, hvor han efter Mendelssohns død blev chef for det præstigefulde Gewandhausorkester. Som den første danske komponist blev Gade verdenskendt og blev personlig ven med nogle af samtidens største komponister som Schumann, Listz og Wagner. Da han mange år senere vendte tilbage til København stiftede han Det Kgl. Danske Musikkonservatorium som han senere blev
rektor for.

Sted: HEART - Herning Museum of Contemporary Art

Kr. 210 / 160 for Ensemblets Venner (prisen er inkl. et glas hvidvin)

Tilmelding senest 3. marts her

 

Koncertprogram:

Robert Schumann (1810-1856) Klaverkvartet i Es-dur, opus 47
Niels W. Gade (1817-1890) Noveletter for klavertrio, opus 29 Strygekvartet i f-mol