Hema Upadhyay

Født 1972 i Baroda, Gujarat, Indien
Bor og arbejder i Mumbai, Indien

Højt oppe – over skurene, der er dækket af blå plastic for at holde den ubarmhjertige regn på afstand – skuer Hema Upadhyay ud over sin by, Mumbai. Som en provisorisk størrelse, der når som helst kan fjernes, oplever Upadhyay byen som en foruroligende genstand for begær. Ved at placere fotografier af sig selv inde i sine arbejder leder hun efter sit eget sted i denne drømmenes by. Hendes malerier, collager og skulpturelle installationer vender igen og igen tilbage til temaer som hjemstavn, tab, migration og det at høre til.

Upadhyay er født og opvokset i Baroda, hvor hun i begyndelsen af 1990’erne begyndte at studere maleri og senere grafik på Faculty of Fine Arts. Mens hun stadigvæk gik på skolen, begyndte hun at præge sine arbejder med personlige fortællinger. I 1998 flyttede hun til Mumbai for at begynde et nyt liv i denne metropol, en flytning, der i hendes sind blandede sig med familiens minder om tvangsforflytningen fra Pakistan i forbindelse med Indiens deling i 1947. Hun befolkede overfladen med fotografier af sig selv, mens hun kæmpede for at få adgang til denne by.

I Have a Feeling That I Belong er et arbejde fra 2001 – som er en del af en større serie med titlen Sweet, Sweat Memories – hvor hun fra altanen på et højhus lader blikket glide henover boligkomplekset, mens hendes krop balancerer faretruende tæt på kanten. Kritikere har fortolket denne selvbiografiske placering af sig selv som hovedperson som en kønsbestemt kommentar til rumlige forhold. Disse arbejder er præget af en bevidst leg med størrelsesforhold og en sans for formindskning.

Et særligt gribende værk fra 2002 var en stedsspecifik installation med titlen The Space in Between You and Me, som blev lavet til Khoj International Artists’ Workshop i Mysore. Upadhyay skrev et brev til familien ved at så hirsefrø i jorden. Bogstaverne voksede og forsvandt gradvist – “som om de aldrig havde eksisteret”. Allerede i 2002 var hun begyndt på de første versioner af sin stedsspecifikke installation forestillende Dharavi i Mumbai, Asiens største slumkvarter. Hvis hendes mangfoldige jeg i tidligere malerier nød følelsen af frihed og fantasi og svævede i himlen over det indespærrede slumkvarter, handlede installationen Dream a Wish – Wish a Dream mere detaljeret om materialiteten i denne tilværelse – og om konfrontationen med den sårbarhed, livet i den tredje verdens moderne storbyer er præget af.

Installationen 8 feet x 12 feet (2009), der er lavet af aluminiumsplader, rester fra biler, emaljemaling, presenninger, metalgenstande og fundne genstande, opsluger fuldstændig rummet og indgår i en kompakt helhed. Upadhyay er optaget af rummet i dets fysiske forstand – menneskene, tingene, boligerne og vejene, der udfylder det og skaber liv i byen. Installationerne skaber en kropslig erfaring med en stærk fysisk tiltrækningskraft, samtidig med at de er en hyldest til de ønsker, drømme og forhåbninger, man også kan finde i slummen.  

Vidya Shivadas
 

Hema Upadhyay

8 feet x 12 feet, 2009