Jitish Kallat

Jitish Kallat

Født 1974 i Mumbai, Indien
Bor og arbejder i Mumbai, Indien

 

Jitish Kallats kunstneriske praksis kombinerer maleri, fotografi og kollage og omfatter også store skulpturer og multimedieinstallationer. Jitish tog afgang fra Sir J.J. School of Art, Mumbai, i 1996, hvor han var del af en fremmelig og fremadstormende gruppe unge kunstnere, der har spillet en afgørende rolle i globaliseringen af indisk samtidskunst. Kallat skærpede sin interesse i maleriet ved at kaste sig over abstraktionens inden for højmodernismens rammer, og lærte derved at udnytte farver til at skabe en følelsesmæssig respons. På dristig og selvsikker vis afviste Kallat med stor bestemthed både abstraktionen og enhver loyalitet overfor højmodernismen, da han to år efter sin afgang fra akademiet var nået frem til at afholde sin første separatudstilling. Begivenheden, der bar titlen PTO, var den første i en udstillingsrække, der trak på flere forskellige gallerirum, og i dette tilfælde gik den på tværs af både det nordlige og sydlige Mumbai.

 

Kallats tidlige værker indarbejdede referencer til byens billboards og disses stil, form og temaer; referencerne blev flettet sammen med andre fra populærkulturen, nyhederne, mediebegivenheder og de socio-økonomiske og politiske årsager til bekymring og ængstelse, som borgerne i Mumbai kæmper med. Jitish har siden da opnået bred anerkendelse for figurative malerier, der henleder opmærksomheden på konvergensen af kulturelle dualiteter i Mumbai. Kallats værker opererer i stor skala og præsenterer på ambitiøs vis en elegant afbildning af Mumbais politiske virkelighed, fattigdom og skidt. Dystopiske fortællinger fra bylivet afbildes som noget romantisk eller heroisk for at opnå den finish, der kræves af globalt acceptabel samtidskunst.

 

Med sin serie Rickshawpolis fra 2005 påbegyndte Kallat sit arbejde med køretøjer og sammenfiltret trafik som metaforer for moderne byer som Mumbai, Shanghai og Dubai. For Kallat er rickshaws blevet et tilbagevendende motiv, der står for byens beboere og en urban dissonans. Til sin række af fotografier med titlen 365 Lives tog han på dokumentarisk vis billeder af bulede, skeletagtige vrag af køretøjer, hvor hver skade og bule svarede til et sår. Hans uforfærdede og noget konfronterende stil bringer mindelser om den energi og frækhed, der kendetegner hans hjemby, Mumbai, alt imens hans mest karakteristiske værker bærer en understrøm af brutalitet i sig.

 

Kallats brug af lenticulartryk begyndte med Death of Distance, 2006, en fotografisk serie, der fremfører en kritik af de enorme og umættelige nyhedskanaler, der sender døgnet rundt i Indien. En kæmpestor rupee-mønt står på højkant ved siden af en række lenticulartryk, der sammenstiller to nyhedshistorier, idet teksten skifter fra en tekst til en anden afhængigt af beskuerens position. Den ene historie beretter om, hvordan der er lanceret et nyt telekommunikationstiltag, der gør det muligt at ”ringe til ethvert sted i Indien for én rupee"; den anden fortæller om en ung indisk pige, der begik selvmord, fordi hendes mor ikke kunne give hende én rupee, så hun kunne købe mad i skolen.

Et lenticulartryk viser flere forskellige billeder inden for én enkelt ramme. Når man ændrer synsvinkel, kan teknikken skabe en illusion af noget tredimensionelt og af, at billedet bevæger sig. Sandheden ligger ikke i ét enkelt billede, men befinder sig et sted imellem dem. I fotoværkerne Cenotaph (A Deed Of Transfer), 2007, registrerer Kallat nedrivningen af en række illegalt opførte slumbebyggelser på Tulsi Pipe Road, der var en del af hans gamle skolevej. Slumbeboerne blev flyttet, fordi vejene skulle udvides og forsynes med fortov i forbindelse med moderniseringen af Mumbai. Cenotaph dokumenterer de forskellige trin i fjernelsen af slumbeboerne, og fortællingen udvides, når billederne ses fra forskellige vinkler. Samtidig kan hele denne dokumentation i sig selv anskues enten som en optimistisk historie om byudvikling, bedre infrastruktur, bredere og renere veje, eller som en brutal og voldelig handling begået mod individer uden nogen stemme; individer, der anses for at stå i vejen for byens fremskridt.


Savita Apte
 

 

Jitish Kallat

Cenotaph (A Deed of Transfer), 2007