Raqs Media Collective
Jeebesh Bagchi, født 1965, New Delhi
Raqs Media Collective bor og arbejder alle i Delhi, Indien
Raqs Media Collective blev dannet tilbage i 1992 af tre uafhængige mediekunstnere: Jeebesh Bagchi, Shuddhabrata Sengupta og Monica Narula. Kunstnerkollektivet blev dannet som et middel til at forfølge deres fælles interesser indenfor dokumentarfilm. Siden hen er gruppens kunstneriske praksis blevet multifacetteret. Raqs Media Collective kan både beskrives som værende kunstnere, kuratorer, forskere, redaktører og katalysatorer af kulturelle processer. De har præsenteret deres værker på de fleste af de store internationale shows – fra Documenta til biennalen i Venedig.
Kollektivets værker udmønter sig typisk i forskelligartede digitale medier, installationer, grafisk design, fotografi og performances. Fælles for deres værker er, at de kan knyttes til kunstnerens liv i New Delhi arbejder i spændingsfeltet mellem historisk undersøgelse, filosofiske spekulationer, forskning og teori. ’Raqs’ er i øvrigt et ord på persisk, arabisk og urdu, der anvendes for dans. Samtidig kunne Raqs også være et akronym for 'sjældent stillede spørgsmål’ (‘rarely asked questions’).
I 2008 kuraterede Raqs Media Collective et videoprojekt kaldet ”Steps Away from Oblivion”. Hertil udvalgte de otte forskellige indiske filmkunstnere til at deltage, mens de selv bidrog med værket "Sleepwalker's Caravan (Prolog)". Dette videoværk præsenterer to stenskulpturer udformet som Yaksha og Yakshi. Disse fungerer både i hindu og buddhistisk mytologi som ånder, der vogter naturlige skjulte skatte i jorden og i trærødder. Yaksha er det maskuline aspekt, mens Yakshi det feminine. Som mytiske vogtere er de bedre kendt som ’Bodhisattva’ eller dem, der har givet afkald på Nirvana for vende tilbage til et jordisk liv, hvor de kan hjælpe andre. De to stenskulpturer stammer i oprindeligt fra Reserve Bank of India, udfra hvilke de tilbage i 1950, blev placeret som monumentale frontskulpturer, der skulle beskytte statens velfærd. Raqs Media Collective genskaber skulpturerne i deres video og befrier dem fra deres pedistal. Nu befinder de mytiske stenfigurer sig i et nutidigt landskab på bredden ved en grumset flod. Figurerne syntes næsten at vandre frem og tilbage, mens deres golde blikke flakker uden at finde hvile. På den måde portrætteres og problematiseres disse beskytteres færd; det bliver et spørgsmål om, hvorvidt vogterne forlader stedet eller er kommet for at blive.
|