ROUTEless?
07.04.11 - 12.05.11
En gruppe unge uledsagede asylansøgere har sat billeder og ord på deres liv og hverdag på modtagelsescenteret Sjælsmark i Hørsholm. Gennem fotografierne fortæller de deres egne historier om mødet med det land, der muligvis bliver deres hjem fremover. ROUTEless? er med til at give de uledsagede unge en stemme i den aktuelle asyl- og flygtningedebat.
Ligesom HEARTs aktuelle særudstilling STEDER - Danmark under forvandling viser ROUTEless? personlige fortællinger om menneskers forhold til de landskaber, der omgiver os i dagens Danmark. Udstillingen viser også et Danmark under forvandling – en forvandling, der følger i kølvandet på den stigende globalisering og Danmarks engagement uden for landets grænser. Med ROUTEless? får publikum på HEART et unikt indblik i et særligt aktuelt aspekt af den danske virkelighed. Et aspekt, der på den ene side præger den politiske og samfundsmæssige debat, men som på den anden side er marginaliserede steder i det danske landskab, som kun de færreste har et tydeligt billede af. Gennem dette særlige perspektiv bliver vi præsenteret for et Danmark set fra sidelinjen.
Udstillingen vises i HEARTs foyer, som kan besøges gratis af alle.
Bag om ROUTEless?
Læs mere om projektet på www.routeless.org eller via fansiden ROUTEless? på Facebook.
|
Tips
Åbningstider
Entrépris
14.-31.03.2011 (udstillingsskift):
Normal entré:
|