STEDER - Danmark under forvandling
02.04.11 - 28.08.11
Oplev dit Danmark på Danmarks smukkeste kunstmuseum 14 af Danmarks bedste fotografer har gennem to år rejst landet tyndt. De har fået til opgave at skildre det danske landskab i forandring – med hver deres retning, tempo og vinkel. Resultatet er det hidtil største fotokunstneriske projekt herhjemme. Over 300 værker fra det omfattende projekt vises nu på HEART som eneste udstillingssted i Jylland.
Fra Ørestad til Øster Bølle – fra skatepark til sandflugt
Udstillingen giver et sjældent indblik i fotografernes fortolkning af landskabet som kunstnerisk og kulturhistorisk motiv. Det traditionelle begreb om landskabsfotografiet bliver kraftigt udfordret i fotografernes arbejde, hvor referencerne spænder fra guldalderens landskabsmaleri over den nøgternt dokumenterende kortlægning til konceptkunsten. Udstillingen splitter på positiv vis forestillingen om en eventuel national enhed ved at insistere på forskellighed og mange mulige landskaber og fremtidsperspektiver. Værkerne vidner om menneskers personlige forhold til de steder og landskaber, der omgiver os og hvorigennem vi identificerer os.
Deltagende fotografer: Jørgen Borg, Peter Brandes, Christina Capetillo, Krass Clement, Joakim Eskildsen, Mads Gamdrup, Nicolai Howalt, John Jedbo, Astrid Kruse Jensen, Fie Johansen, Kirsten Klein, Janne Klerk, Henrik Saxgren og Trine Søndergaard.
STEDER er månedens udstilling i DR's Kunstklub i april. Klik her for at deltage i konkurrencen om udstillingskataloget Se André V. Larsens portrætfilm med alle 14 fotografer på DR Ks hjemmeside (nyt vindue):
STEDER - Danmark under forvandling er støttet af:
Udstillingen på HEART er desuden støttet af:
|
Tips
Åbningstider
Entrépris
|