Bjørn Nørgaard : Marat - Hvem var Corday? 1976
Foto: Gunnar Merrild
09.09.17 - 14.01.18
HEART præsenterer de to store installationer: Bjørn Nørgaard, Marat -Hvem var Corday? fra 1976 samt Mathias & Mathias, Artie fra 2017.
Bjørn Nørgaard, Marat -Hvem var Corday? 1976
En menneskekrop i et badekar stjæler opmærksomheden. Kroppen er en gipsafstøbning af kunstneren Bjørn Nørgaards overkrop. Et spejl danner baggrund.Rundt om badekarret er bl.a.; en bibel, Anders And blade, æg, dåseøl, brød, et stearinlys samt kunstnerens dagbog og udklip med fotografier af ukendte og kendte mennesker, der har kæmpet for en sag. Dagbogen indeholder bl.a. notater om den franske revolutionspolitiker Jean-Paul Marat (1743-93), der skabte grundlaget for vores vesteuropæiske demokratiske frihedsidealer, og Nørgaards personlige tanker og overvejelser om det at være kunstner og politisk aktiv.
Du kender måske bedst Bjørn Nørgaard for nogle af hans senere værker, f.eks. sarkofagen, tiltænkt hendes Majestæt Dronning Margrethe den 2. og Prinsen; eller for de storslåede gobeliner? Nørgaard er en alsidig kunstner, der har lavet aktioner i det offentlige rum og arbejdet som billedhugger, tegner, keramiker og filmmager. Værket ”Marat – hvem var Corday?” markerer afslutningen på en periode, hvor Bjørn Nørgaard sammen med sin hustru Lene Adler Petersen (1944 -) var optaget af at arbejde med en slags politisk teater. De opførte f.eks. den berømte ”Hesteofringen” i ´70, hvor en arbejdshest blev slagtet, som et opråb om de grusomheder, der fandt sted under Vietnamkrigen, eller den meget omtalte performance ”Den kvindelige Kristus” i ´69, hvor Lene Adler som en protestmanifestation gik nøgen gennem kapitalens hovedsæde Børsen.
Værket ”Marat – hvem var Corday?” fra 1976 er et hovedværk i museets samling. Installationen er en billedlig fortolkning af mordet på én af den franske revolutions store skikkelser, nemlig Marat. Han blev i 1793 myrdet i sit badekar af den unge kvinde Charlotte Corday, der opfattede ham som revolutionens personificerede tyranni. Hun blev få dage efter knivmordet henrettet i guillotinen. Historien fortæller, at Corday var en både karakterfast og målbevidst kvinde, og de skrifter man fandt efter hendes død vidner om et stort intellektuelt overskud.
I Bjørn Nørgaards installation sidder helten Marat i et badekar, nøjagtigt som på et berømt billede af Marat malet af kunstneren Jacques-Louis David i 1797. På den måde får Nørgaard med værket sat fokus på en blodig historie om frihed, lighed og broderskab, og samtidig gennem henvisningen til Jacques-Louis David maleri af Marat og via sine dagbogsnotater trukket tråde til både fortiden og nutiden.
Mathias & Mathias, Artie, 2017
»Kunsten er flygtet fra bygningen.« »Ja! Det virker som om den er aldeles forsvundet. « En af medarbejderne bekræftede. »Kunsten har hvad!?« »Kunsten er flygtet. Den er væk, forsvundet ud i den blå luft.«
I værket Artie fra 2017 træder du som museumsgæst ind på en scene, på samme måde som en skuespiller i teateret. I rummet er placeret fire store skærme i glas med menneskeskikkelser påtegnet. En fremmedartet lyd fylder rummet, og midt i det hele står en række skulpturer.
Ved indgangen udleveres en tekst skrevet af værkets kunstnere, den danske kunstnerduo Mathias Toubro (f. 1986) og Mathias Dyhr (f. 1991). Teksten fortæller historien om den forsvundne kunst, og indledes med ordene ”kunsten er flygtet fra bygningen”. Det er et tragikomisk drama, der udspiller sig på en kunstinstitution ikke ulig HEART, og handler om et museumspersonale, der desperat jagter kunsten. Historien leder tankerne hen på det folkekære H. C. Andersen eventyr om kejserens nye klæder. - For hvad er ´ægte´, rigtig kunst forstået i betydningen meningsfuld kunst, og hvad er uærlig kunst uden indhold og betydning..? Lige under Mathias og Mathias’ ironiske distance til museet som institution, lurer altså diskussionen om, hvad kunst er og skal være, og hvilken rolle du som beskuer og besøgende spiller i forståelsen af kunstværket og museet som kulturinstitution. Jagten efter ”Artie”, sker både i tekstens fiktive univers i installationens konkrete virkelighed, med dig som hovedperson. I museets café kan Mathias og Mathias’ artievand købes med hjem som en souvenir, eller skulle du blive tørstig under jagten på ”Artie”.
Teksten til værket udleveres i receptionen.
Kunstnerduoen Mathias Toubro og Mathias Dyhr har arbejdet sammen siden 2012, og er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2016. Mathias og Mathias har tidligere udstillet på udstillingsstedet Tranen, Kunsthal Charlottenborg, NHL Space, Last Resort og Sculpture by the Sea.
For yderligere info og pressebilleder kontakt Thilde Nyborg: tnn@heartmus.dk
