Jannis Kounellis

Jannis Kounellis var født i Piræus, Grækenland i 1936, men har boet og arbejdet i Italien det meste af sit liv og døde i 2017. Han blev optaget som maler på Accademia degli Belli Arte i 1956, men i slutningen af 1960'erne besluttede han at forlade maleriet for at finde en anden måde at udtrykke sig på. Han tilsluttede sig gruppen af italienske kunstnere, hvis kunstneriske arbejde i 1967 fik betegnelsen Arte Povera af kunstkritikeren og kuratoren Germano Celant.

Kounellis tanke bwJannis Kounellis (f. 1936). Foto: Steen Gyldendal

ARTE POVERA 
Arte Povera gjorde op med maleriet og særligt med den ekspressive tradition. Ved at benytte sig af ydmyge og primitive materialer som kul, jern, sten og basale fødevarer, skabte Arte Povera kunstnerne en form for antikommerciel og antiformel kunst med stærke politiske og kunstkritiske undertoner. Oversat på dansk betyder arte povera 'fattig kunst', men povera kan også oversættes med 'sparsom', 'stakkels' eller 'afdød'. Ordets flertydige betydning oversættes altså vanskeligt til dansk.

Opgør eller modstand mod det bestående var et kodeord i Kounellis´ kunst. Hans kunst var en kamp for dagligdagens og historiens poesi.

FORNEMMELSE FOR MATERIALER
Kounellis arbejdede med en særlig fornemmelse for materialer i objekter og installationer. Disse spænder over rækker af fortøjrede heste til skærende gasflammer. Kounellis' materialebrug har ofte stærke historiske referencer. Som komponenter i hans værker, bærer materialerne stadig en erindring om deres funktion med sig. Kounellis voksede op i en havneby, og der er ingen tvivl om, at hans egne erindringer omkring stemningen og miljøet på havnen spiller en rolle i hans kunst. 

Flere af Kounellis' værker har karakter af maleri. De er værker, der hænger på væggen, men de er ikke malede, men opbygget af forskellige materialer. Kounellis forlod, som nævnt, maleriet tidligt i sin karriere. Ikke desto mindre kaldte han sig selv for "maler". Fladen var til stadighed udgangspunktet for al hans kunst, hvad enten det var papir, vægge, gulve eller store jernbeklædte plader.

Mødet med Kounellis' værker kan være en overvældende oplevelse. Her er der tale om konceptkunst, hvor der ingen facitliste er. Kounnelis' værker er åbne, de appellerer til vore sanser og inddrager os betingelsesløst. Det er kun i mødet med os beskuere, med vore erindringer og erfaringer, at værkerne fuldendes. Det er altså op til den enkelte, at slutte fortællingen – eller måske starte en ny.

Kounellis' værker kan ses på mange store kunstsamlinger. Herhjemme er han repræsenteret på Louisiana i Humlebæk og på HEART.